. . .  om dette sted

Af Torsten Olafsson

"De higer og søger - I gamle bøger ... "
Adam Oehlenschläger, "Guldhornene", 1802.

Den store danske religionsforsker Vilhelm Grønbech udtrykte følgende i sin bog "Indisk mystik" fra 1925:

"En videnskabelig forståelse af åndelige fænomener må nødvendigvis hvile på en helhedsopfattelse.
Det enkelte ord har ingen mening i sig selv, som kan uddrages ved grammatik og lexikon; ordenes betydning er givet i den plads de fylder inden for et sammenstemt hele, det vi plejer at kalde kultur.

Vilhelm Grønbech, 1873-1948
(fra: www.jernesalt.dk)

Løsrevne citater kan derfor aldrig udtømme en levende tanke, der henter sin kraft gennem skjulte forbindelser med alle de andre tanker som lever i samme hjærne.
Det er forskerens pligt at leve sig ind i den kultur eller det menneske han vil skildre, til de fremmede tanker springer frem af hans egen helhedsforståelse.
Og det er læserens opgave at gøre arbejdet om for at finde frem til en personlig og helst dybere opfattelse.

Forskeren bygger rent instinktivt på alt det han har læst, og de citater han giver, er blot antydninger fra helheden, valgte på en sådan måde at de viser ud over sig selv til noget større.

Det kunde synes en underlig tanke, at forfatteren skriver på helheden og læseren kritiserer ham på brudstykker - men det underlige har jo også sin plads i verden.
Enhver fremstilling er hverken mere eller mindre end en tilskyndelse for læseren til at gå samme vej som forskeren er gået, og dommen over hans arbejde er givet i den virkning det gør på modtagerne, om de derigennem ledes til selv at fordybe sig i æmnet, eller de får det indtryk at æmnet ikke har nogen interesse."

- - -

For mange år siden begyndte jeg selv at hige og søge,
i gamle bøger, specielt omhandlende den japanske bambusfløjte 'shakuhachi' i sin særlige anvendelse som erkendelsesredskab (jap.: 'hō-ki') indenfor den såkaldte 'Fuke Shakuhachi Suizen' tradition.

'Suizen' - kalligrafi af Myōan Taizan

Jeg nøjedes ikke med at studere så mange skrifter og bøger om fænomenet, på især engelsk og japansk, som det med tiden lykkedes mig at erhverve, eller inspicere på biblioteker mange forskellige steder i Danmark og i udlandet.

I 1977-78 var jeg sammen med andre udlændinge elev hos Kyōto Myōan templets suizen-lærer Ozawa Seizan, fra hvem jeg modtog den indledende - og nok så skæbnesvangre - indvielse i Myōan Taizan-ha Fuke Shakuhachi traditionen -
i regulær asketisk musikpraksis.
I 1986 studerede jeg også Kinkō-ryū Shakuhachi hos Yokoyama Katsuya i Chiba-ken, nær Tōkyō.

Min akkumulerede boglige viden og praktiske erfaring udi emnet er med tiden blevet mangeartet.
Hér, på denne dansksprogede hjemmeside - omend jeg føler mig meget mere som en indsigtsivrende musiker end som "videnskabsmand" - ligger det mig på sinde at fortælle en smuk, spændende og forhåbentligt også inspirerende historie om én af verdensmusikkens allerfornemste instrumentfrembringelser: Bambusfløjten 'shakuhachi'.

Torsten Olafsson

Eftertanke ...

Man skriver sin side
i kryptisk kode
... prikker på en skærm.
Når strømmen slukkes,
er de væk ...